Babysalmesang

Kom og syng for din baby sammen med os...

Hensigten med babysalmesang er at give børn mulighed for så tidligt som muligt at stifte bekendtskab med nogle af vore bedste og mest elskede salmer. Det børn hører i de allerførste måneder af deres liv, glemmer de nemlig aldrig.

Det betyder, at de salmer, de hører i deres første leveår, vil ligge gemt i deres erindring resten af deres liv og dukke frem, når de igen hører en af de salmer, der blev sunget for dem, da de var helt små.

Den salmeskat som vi i Danmark i ganske særlig grad er begunstiget med, kan på denne måde blive lagt ned som et kim i barnets øre og sind og vokse sig større og større resten af barnets liv.

Seden Kirke tilbyder babysalmesang

Kom og vær med til et hyggeligt samvær med andre forældre og deres små børn! Vi skal synge, danse, og vugge børnene og høre fortællingen om den lille dværg, der sover i sit bjerg.
Når vi er færdige i kirken, går vi over i sognehuset, hvor vi hygger os med kaffe, te og frugt.

Babysalmesangen ledes af Kirke- og kulturmedarbejder Ditte Hassing.

Hvornår?

Der er i øjeblikket ikke oprettet hold i babysalmesang pga. for få tilmeldte. 
Opdateret 17. august 2020.

Tilmelding

Der er i øjeblikket ikke oprettet hold i babysalmesang pga. for få tilmeldte

Kontakt Ditte Hassing
Email  7783dih@km.dk
Telefon +45 23 20 55 72

NB. Oplys fulde navn på barn og deltagende forælder, tlf.- og mailadresse, samt barnets alder ved opstart.

Hvad er babysalmesang?

Babysalmesang er et nyere projekt, som kirken har taget op. Initiativet startede i København i 2002, men har siden, med stor succes, bredt sig til mange sogne ud over det ganske land.

Hensigten er, at give børn mulighed for, så tidligt som muligt, at stifte bekendtskab med nogle af vore bedste og mest elskede salmer.

Hvad er vores sigte med babysalmesangen?

Det børn hører i de allerførste måneder af deres liv, glemmer de aldrig. Det betyder, at de salmer de hører, vil ligge gemt i deres erindring resten af deres liv og dukke frem, når de igen hører de salmer, der blev sunget for dem, da de var helt små.

Således vil vore kære salmer allerede tidligt blive givet videre til næste generation. Babysalmesang har også et pædagogisk sigte. Sang opleves stærkt hos det lille barn. Sangen etablerer tryghed på en helt anden måde end tale.

Det lille barn oplever en helt essentiel form for nærvær fra forældrene, og det opbygger barnets selvværd.

Hvem er det for og hvordan foregår det, og hvem leder babysalmesangen?

Babysalmesang henvender sig til de helt små børn og deres forældre eller bedsteforældre. Vi mødes i kirken en gang om ugen, hvor der synges, danses og vugges med børnene.

Vi synger både gamle og nye salmer og sange, mens vi enten sidder med børnene, laver fagter og bevægelser, eller bevæger os rundt med dem på armen.

Babysalmesangen ledes af Kirke- og kulturmedarbejder Ditte Hassing, som har en solid erfaring samt en gedigen uddannelsesmæssig baggrund for at varetage området.

Ditte er bl.a. uddannet bratschist fra Det fynske Musikkonservatorium og kirkesanger fra Løgumkloster Kirkemusikskole, samt lærer fra Den frie Lærerskole i Ollerup. Hun har været ansat i Folkekirken siden 2009 hvor hun har varetaget babysalmesang i flere forskellige kirker.

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber
SL_CA/B TestningSmartlook2 år

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere