klima, krig og kirke

klima, krig og kirke

klima, krig og kirke

Onsdag 8. oktober 2025, kl. 19:30
Seden, Mindelundsvej 110, 5240 Odense NØ
Sascha Qvortrup

I spørgsmålet om klimaforandringerne oplever vi, at der er en tendens til at gå direkte fra en konstatering af, at der er nogle kæmpe problemer, til at sige: ‘Så vi må gøre noget ved det’,”

Vi ønsker med samtalesalonerne at gå et par spadestik dybere og se på, hvad der egentlig er de dybere årsager til de problemer, vi står i. Dybere årsager kan betyde: Hvad er vores natursyn? Hvordan hænger det sammen med tro, spiritualitet og kristendom? Vi skal gå nysgerrigt og forundret til spørgsmålene for at kunne levere bedre svar på, hvad hjertet er i vores klimakrise. Ved at gå bagom spørgsmålene kan vi forhåbentlig hjælpes ad med at finde andre måder at handle på, og vise at kristendommen kan bruges aktivt på en bedre måde end den typisk vækstforherligende måde, vi ser nogle steder.

Vi har brug for at tale med hinanden – og i særdeleshed med mennesker, der har nogle andre indfaldsvinkler end os selv, når det kommer til spørgsmålet om klimaforandringerne, og vise en vej frem til, at mennesker kan træffe nogle konkrete valg, der opleves som rigtige i den aktuelle krise. Både som mindre fællesskaber og som enkelte personer, og gøre opmærksom på, at krisen er en stor udfordring, som både kirken og civilsamfundet skal engagere sig i. Og sammen kan vi give hinanden håb til handling.

Der vil efter et kort oplæg blive faciliteret samtaler med forskellige overskrifter og dillemaspørgsmål som man gruppevis debatterer. Der samles op i fællesskab og der er ikke noget givet svar, men vi udforsker baggrunde, afgrunde, holderninger, dilemmaer, indstillinger og handlerum.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Seden-Åsum Pastorat

Seden Kirke | Mindelundsvej 47 | 5240 Odense NØ
Seden Kirkekontor | Mindelundsvej 110 | 5240 Odense NØ